Astralis lægger vejen forbi BLAST Pro Series Madrid
Det danske CS:GO-team Astralis har annonceret, at de lægger vejen forbi BLAST Pro Series Madrid, der bliver afviklet i maj.
I går udsendte Astralis en video via deres Twitter-konto. I denne video fortæller Astralis’ Peter “dupreeh” Rasmussen at de vil deltage ved BLAST Pro Series Madrid, som bliver afviklet fra d. 10. til d. 11. maj i Madrid Arena.
Hola, Spain!
See you for @BLASTProSeries in Madrid 🇪🇸#ToTheStars ✨ pic.twitter.com/Yp6phFALEd
— Astralis (@astralisgg) 1. april 2019
Astralis vandt sidste BLAST Pro Series
Den seneste turnering i BLAST Pro Series-regi blev afholdt i São Paulo. Det danske hold er det første Counter Strike-team, der har modtaget en invitation til Madrid-udgaven af BLAST Pro Series.
Der vil være intet mindre end $250.000 på spil i Madrid Arena i maj. Det er dén præmie, Astralis skal kæmpe med fem andre hold om at tage med hjem. De fem øvrige hold er dog endnu ikke blevet offentliggjort.
Turen går først til Miami
Turneringen i den spanske hovedstad vil dog først blive afviklet efter BLAST Pro Series Miami, der bliver afviklet fra d. 12. til d. 13. april.
Til denne turnering kan du naturligvis også opleve Astralis spille. Samtidig har BLAST også meldt ud, at de vil afvikle en turnering i Los Angeles, der skal afvikles i løbet af juli 2019.