BLAST Pro Series lægger vejen forbi Los Angeles
Den populære serie af CS:GO-turneringer, BLAST Pro Series, har annonceret at de lægger vejen forbi Los Angeles. Her vil turneringen have en præmiepulje på $250.000 og inkluderer nogle af verdens bedste hold.
Annoncering blev offentliggjort under den tidligere CS:GO-turnering i São Paulo, som også blev afholdt af BLAST Pro Series, hvor det danske Astralis formåede at vinde endnu en titel.
Turneringen i Los Angeles vil finde den sted fra d. 12. til d. 13. juli. BLAST Pro Series har også allerede annonceret selve lokationen, der bliver Galen Center.
To turneringer inden Los Angeles
Inden turneringen i Los Angeles, vil der dog blive afholdt to andre turneringer i BLAST Pro Series-regi. Først og fremmest får de amerikansk debut i Watsco Center i Miami.
Her bliver der også tale om turnering, der er spækket med nogle af de bedste hold i verden. Listen over deltagere inkluderer nemlig Astralis, MIBR, FaZe Clan, Team Liquid, Cloud9, og Natus Vincere.
Efter turneringen i Miami, vil BLAST Pro Series igen bevæge sig over Atlanten, hvor de afholder en turnering i Madrid.
Der er endnu ikke blevet offentliggjort en officiel liste over tilmeldte hold til hhv. Madrid og Los Angeles. Med afsæt i de tidligere turneringer er det dog forventeligt, at det bliver turnering spækfyldt med talent og stjerner.
Imponerende turnering i São Paulo
Den sidste turnering, der blev afholdt i regi af BLAST Pro Series var – som sagt – i São Paulo, hvor Astralis og Team Liquid kæmpede om guldet i finalen. Derfor tilføjede de yderligere et kapitel til deres fortsatte rivalisering.
Sandsynligvis vil der blive offentliggjort en fuld liste over deltagende hold til de kommende turneringer i hhv. Madrid og Los Angeles inden for et par måneder.