Chiefs har kvalificeret sig til IEM Sydney

Chiefs har kvalificeret sig til IEM Sydney

Chiefs har sikret sig deres billet til IEM Sydney, der har en præmiepulje på hele $250.000. Det sker efter deres sejr på 3-0 mod Breakaway i finalen ved IEM Sydney Derby.

Fire af de bedste fem hold fra ESL Australia og New Zealand Championship Season 8 kæmpede mod hinanden ved IEM Sydney Derby, for at sikre sig den sidste plads ved IEM Sydney.

Spillede mod Breakaway i finalen

Breakaway spillede mod Genuine i semifinalen. Dette opgør vandt de 2-0. Chiefs formåede derimod at vinde 2-1 over Athletico, for derefter at kvalificere sig til finalen, der blev spillet ud fra et bedst ud af fem-format.

Chiefs dominerede spillet fra start. Det beviste de med en sejr på 16-10 i Inferno. Tyler “tucks” Reilly og resten af holdet vandt 16-5 på både Train og Mirage, hvilket sikrede dem en sejr på 3-0 og en plads ved IEM Sydney 2019.

Den store turnering med en præmiepulje på hele $250.000 finder sted fra d. 30. april til d. 5. maj. Det hele kulminerer med playoffs i Qudos Bank Arena, hvor vinderen løber afsted med intet mindre end $100.000.

Den fulde liste over deltagende hold ved IEM Sydney følger herunder:

  • Renegades
  • MIBR
  • Liquid
  • eUnited
  • NRG
  • BOOT-d[S]
  • fnatic
  • Grayhound
  • FaZe
  • NiP
  • mousesports
  • BIG
  • MVP PK
  • ViCi
  • Heroic
  • Chiefs