CoDBurner leaker ny info om FaZe, Envy, Optic og mere
Endnu en dag, endnu et leak fra CoDBurner, der er kendt for at have pålidelig insiderinfo fra det professionelle CoD-miljø. CoDBurner har igen frigivet spændende info på Reddit.
Den anden tranferperiode i CWL Pro League er åben indtil d. 22. april. Derfor har CoDBurner været meget aktiv på de sociale medier, og har frigivet massevis af insiderinfo.
Hans seneste opdatering har fokus på udviklingen af FaZe Clans potentielle roster, mulige ændringer hos Team Envy, roleskifte hos OpTic Gaming, og meget mere.
Attach vender måske tilbage til FaZe Clan
Ifølge CoDBurner vil FaZe Clans Dillon “Attach” Price, der er lånt ud til Evil Geniuses, vende tilbage til organisationen før forventet, efter at have “grædt og bedt EG om at lade ham gå.”
Derfor kunne FaZes roster potentiel bestå af Attach sammen med Matthew ‘Skrapz’ Marshall, Trei ‘Zer0’ Morris, Thomas ‘ZooMaa’ Paparatto, og McArthur ‘Cellium’ Jovel, når FaZe køber Red Reserves plads i CWL Pro League.
At Attach potentielt set vender tilbage til FaZe i denne sæson, er en ny udvikling, da CoDBurner tidligere har annonceret at FaZe ikke ville have råd til at købe ham ud af kontrakten.
På det pågældende tidspunkt blev det antaget, at den tidligere eUnited-spiller Jordan “JKap” Kaplan ville tilslutte sig FaZe som deres femte spiller, men han er eftersigende nået til enighed med Evil Geniuses.
Potentielle roster-ændringer hos Envy
CoDBurner har offentliggjort potentielle ændringer i Team Envys roster. Angiveligt vil de tilføjde 100 Thieves’ Maurice “Fero” Henriquez og tidligere Envy-spiller Jacob “Decemate” Cato i stedet for Adam “Assault” Garcia og Bryan “Apathy” Zhelyazkov.
Fero vil blive lånt ud til Envy fra 100 Thieves resten af sæsonen, mens Decemate vil flytte fra G2 Esports, efter at have lagt i dvale efter deres mislykkedes CWL Pro League Qualifier.
Oprindeligt var det forventet at Patrick “ACHES” Price var blevet fjernet fra holdet, men han snakkede angiveligt med baglandet og overbeviste dem om at de ikke skulle droppe ham.
CoDBurner har desuden offentliggjort, at Cuyler “Huke” Garland ville have foretrukket at hente Carson “Brack” Newberry ind fra Excelerate Gaming, men har i stedet måtte se sig tilfreds med Fero.
OpTic vil lave rollebytte
I opdateringer udgivet d. 11. april, har CoDBurner fortsat med at skrive om at OpTic Gaming vil fortage en form for interne ændringer. Det bliver angiveligt et eller flere rollebytter, som CoDBurner endda påstår er blevet udført.
Tidligere har CoDBurner meldt ud at Tyler “TeePee” Polchows jobsikkerhed som cheftræner for Optic Gaming ikke var på sit højeste. Det er dog senere blevet afkræftet af Brandon “Dashy” Otell.