Dignitas afslører deres Apex Legends-team
Dignitas har afsløret deres Apex Legends-hold, der består af tre tidligere H1Z1-spillere. De skal nu kæmpe i Respawn Entertainments Batte Royale-spil, som Cloud9 og Sentinels bl.a. også har offentliggjort hold til.
Derfor tilslutter Dignitas sig en eSport-scene, der der under hastig vækst. Det er også sandsynligt, at vi kommer til at se meget mere til Apex Legends i eSport-regi fremadrettet.
De tre spillere, der udgør Dignitas’ nye team til Respawn Entertainments Apex Legends har samlet vundet $330.00 USD i deres H1Z1-tid.
Hvem udgøres af det nye roster af?
Det nye team udgøres af Nhan ‘Shurimawizard’ Le, Miguel Angel ‘Mig_99’ Medina Jr., og Jaime ‘CrozzoveR’ Alvarez. De holder alle tre til i Californien, og har – som sagt – haft stor succes Daybreaks Battle Royale-spil, så de er bekendt med genren.
“Vi er glade for at byde Shurimawizard, Mig_99 og CrozzoveR velkommen til Dignitas,” siger CEO for Dignitas Michael Prindiville. “Deres erfaring med Battle Royale taler for sig selv og vi mener, deres potentiale er ubegrænset. Vi ser frem til at udvikle dem professionelt og til den spændende fremtid for Apex Legends i eSport.”
We're dropping in. Welcome @Shurimawizard, @CrozzovR and @Mig_99OG to @DIGApex!
🔥 https://t.co/RrhdEimlaX pic.twitter.com/wWHC1c3ZRR
— Dignitas (@dignitas) 29. marts 2019
Stort for Shurimawizards karriere
“At blive en del af Dignitas er et monumentalt skridt i min karriere indenfor eSport. Mit hold og jeg kan ikke vente med at konkurrere i Apex Legends som en del af Dignitas,” forklarer Shurimawizard. “Jeg er taknemmelig for muligheden for at repræsentere denne organisation og ser frem til at være en del af Dignitas-familien.”
Som angivet tidligere, så er der også andre store teams, der allerede har offentliggjort deres roster til Respawn Entertainments Apex Legends.
Derfor er der også meget, der tyder på, at der bydes på en masse spændende i Apex Legends-regi i det kommende år. Men hvem kommer til at sidde på tronen i Apex Legends-eSport?