Epsilon skal erstatte OpTic ved Copenhagen Games
Arrangørerne bag Copenhagen Games har annonceret at Epsilon er blevet inviteret til at overtage OpTics plads ved turneringen.
OpTic havde fået plads nr. 2 ved Copenhagen Games 2019 efter Heroic, men har efterfølgende annulleret invitationen. I stedet har Epsilon, denne sæsons ESEA MDL-finalist, taget deres plads.
Hvorfor deltager OpTic ikke?
OpTic har selv udgivet en udtalelse, hvori de beskriver årsagen til deres manglende deltagelse. Her giver de blandt andet udtryk for, at deres seneste roster-ændringer ligger til grund for, at de ikke deltager ved Copenhagen Games.
Samtidig har de offentliggjort, at tilføjelsen af Vertigo til den professionelle map-pool ligeledes er én af årsagerne til, at de ikke deltager ved turneringen med præmiepulje på $100.000.
Epsilon tager OpTics plads
Den pludselig opståede plads tilfalder i stedet Epsilon, der har tilsluttet sig Heroic, der – indtil videre – er de to eneste hold, der har modtaget en inviation til turneringen i København.
Der er to yderligere hold, der venter på at modtage en invitation til turneringen. Samtidig vil der være fire yderligere deltagere, der vil kvalificere sig fra den officielle kvalifikationsrunde.
Denne kvalifikationsrunde kommer til at bestå af otte hold og strække sig over to dage. Mere specifikt, så kommer kvalifikationskampene til at blive spillet fra d. 19. til d. 20. april.