Fortnite World Cup Creative er blevet annonceret
Epic Games har introduceret Fortnite World Cup Creative. Det er en ny begivenhed, der vil indeholde fem forskellige Creative-events, der alle er bygget af personer fra Fortnite-miljøet.
Den officielle Fortnite World Cup er allerede i fuld gang. Foruden denne, har Epic Games netop annonceret et nyt event, der er målrettet den kreative og innovative del af miljøet, som de har valgt at kalde Fortnite World Cup Creative.
Kommer til at byde på fem events
Det nye event vil byde på fem forskellige events. Hvert af disse Creative-events vil blive bygget af personer, der er kendte og er en del af Fortnite-miljøet. Det er derfor ikke ukendte personer, der vil stå bag.
Cizzorz, der er en del af FaZe Clan og er kendt i miljøet for hans Deathruns, vil stå for at bygge den første bane. Det er ligeledes også ham, der skal være dommer for det første event.
Sådan kan du kvalificere dig
Vejen til finalen i Fortnite World Cup Creative vil inkludere fem forskellige events, der kommer til at forløbe fra d. 29. april til d. 7. juni. Du behøver dog ikke at deltage ved dem allesammen.
Hvert af disse events giver spillerne en chance for at deltage og uploade deres bedste videoklip til YouTube, og gøre brug af et bestemt hashtag, der blive givet. Nye events kommer hveranden uge.
Hvis du gerne vil have mere information om den første event, så bør du følge Cizzorz og Fortnite på Twitter. Der er endnu ikke givet nogle informationer om eventet.
Det er dog sandsynligt at det bliver svært, hvis man tager udgangspunkt i de øvrige Deathruns, som Cizzorz har lavet. Det er dog svært at tro på, at det ikke bliver endnu et Deathrun, han kommer til at lave.
Der bliver udvalgt fem deltager ved finalen. Det betyder, at der vil blive fundet tre vindere for hvert event. Finalen vil finde sted på samme tidspunkt som Fortnite World Cup i New York City.
Hvor stor er præmiepuljen?
Epic Games har afsat intet mindre end $100.000.000 i løbet af 2019 til professionelle turneringer. De har dog aldrig specificeret hvordan denne pulje vil blive fordelt mellem deres forskellige begivenheder og turneringer.
Den samlede præmiepulje for Fortnite World Cup Creative vil lyde på intet mindre end $3.000.000, og hver af de 15 deltagende finalister har naturligvis chancen for at vinde en del af disse penge.