Fusion University taber første Contenders-match til Mayhem Academy
Fusion University, der er Philadelphia Fusions Academy-hold, har holdt sig i toppen af Overwatch Contenders North America i løbet af det seneste år. De har vundet alle deres opgør i Contenders, men for første gang i organisationens historie, har de tabt et opgør.
I den sidste uge af Overwatch Contenders North America East, spillede Fusion University mod et stærkt Mayhem Academy-hold. Efter flere sæsoner med middelmådige præstationer, har Mayhem Academy kæmpet sig til top to forud for opgøret med Fusion Uni.
Mayhem Academy lagde stærkt ud
Efter at have vundet i Lijiang Tower (Fusion Universitys første nederlag i en Control-map), formåede Mayhem Academy at opretholde et fornuftigt momentum, hvorfor de også vandt i Eichenwalde. De bragte sig derfor foran med to ved halvleg.
På trods af Fusion University er kendt for at trække et opgør til den femte map, hvor de formår at vinde på mirakuløs vis, så ødelagde Mayhem Academy deres chancer for at lave et comeback, da de vandt 6-4 i Hanamura.
Fusion University var dog i stand til at vinde i Rialto som trøstepræmie efter et full-hold. Det ændrer dog ikke på at Mayhem Academy formåede at vinde opgøret 3-1, hvilket også satte en stopper for Fusions win-streak, der strækkede sig over 30 matches.
Det meste af miljøet har nærmest været i chok over at Fusion University endelig har mødt sin overmand. Det skulle dog ske på et tidspunkt, og 30 matches uden ét eneste nederlag er bestemt også et tydeligt bevis på dominans.
Dette resultat betyder også at Fusion University er faldet til andet seed fourd for playoffs. Der er endda en potentiel chance for at de falde til en tredje seed, afhængigt af om Second Wind vinder over 8. pladsen, Montreal Rebellion.
Hvad der dog særligt er værd at tage med fra dette opgør er, at Fusion University faktisk er menneskelige, og at deres win-streak nu er overstået. Overwatch Contenders North America East-playoffs starter i maj.