Huke vil droppe Envy-roster ifølge CoDBurner
CoDBurner, der særligt er kendt for at leake rygter om mulige roster-ændringer på den professionelle Call of Duty-scene, har igen frigivet interessante informationer.
Denne gang handler det blandt andet om en stor ændring i Evil Geniuses og fremtiden for Matthew ‘Skrapz’ Marshall. Der er dog også andre spændende informationer iblandt.
I øjeblikket spilles der på tværs af divisionerne i CWL Pro League. Nogle af holdene har det svært, og ser derfor frem til næste period med tilladte roster-ændringer, hvor organisationerne kan ændre på deres nuværende line-up.
Denne periode åbner fredag d. 5. april. I denne forbindelse har CoDBurner givet fans af miljøet en mulighed for et nærmere kig på nogle af de potentielle ændringer, vi kommer til at se.
Store ændringer hos Evil Geniuses
Ifølge CoDBurner har Evil Geniuses planer om at lave en række ændringer til deres roster. Det er selvfølgelig med henblik på at rette op på deres katastrofale start på Pro League.
Deres score lyder i skrivende stund på 2-9, og ifølge CoDBurner er det som følge af dette, at både Tyler ‘Felo’ Johnson og Jevon ‘Goonjar’ Gooljar-Lim er på vej væk fra EG.
I samme ombæring meldes det desuden at Dillon ‘Attach’ Price ønsker at skille sig af med hele deres roster. Der er givet udtryk for, at Tommy ‘ZooMaa’ Papparatto og Jacob ‘Decemate’ Cato er potentielle udskiftere.
Mere nyt Team Envy, Skrapz og Red Reserve
CoDBurner afslørede også at der er store ændringer i horisonten for Team Envy, hvor Cuyler ‘Huke’ Garland angiveligt vil have resten af deres roster droppet.
Det er et ønske, han har med henblik på at bygge en helt ny roster op omkring ham selv og Skrapz, der skal hentes ind fra Red Reserve.
Skulle han få hans ønske opfyldt, så vil det betyde, at Bryan ‘Apathy’ Zhelyazkov og Patrick ‘ACHES’ Price sandsynligvis vil skifte til Evil Geniuses. Der er dog ikke nogen garanti for, at Skrapz skriver kontrakt.
CoDBurner mener at der med sikkerhed vil ske ændringer i Red Reserves roster, hvor Alex ‘Alexx’ Carpenter og Conrad ‘Shockz’ Rymarek står klar til at erstatte Ben ‘Bance’ Bance og Joe ‘Joee’ Pennington.
Samtidig er de villige til at sælge Skrapz, hvis ikke de har held med at overbevise ham om at blive. Prisen vil lyde på ca. $350.000. Skrapz har selv gjort for at puste lidt til rygterne med følgende tweet:
Lining up my team offers, business mode 💼🔐 pic.twitter.com/vPX4zBUhoZ
— skrapz (@skrapzg) 29. marts 2019
Team Reciprocity, SpaceLy og FaZe Clan
Alexx er dog også på radaren hos Team Reciprocity ifølge CoDBurner. De har offentliggjort, at de ønsker at erstatte Sean ‘Seany’ O’Connor.
Endvidere er det CoDBurners opfattelse at det er usandsynligt, at Michael ‘SpaceLy’ Schmale vil forlade Gen.G efter han er blevet sat på bænken. Det skyldes, at han er garanteret penge som følge af hans kontrakt.
Meget tyder også på, at CoD-fans ikke får lov til at se FaZe Clan i CWL Pro League i denne sæson, da de har afvist at købe Excelerate Gamings plads i ligaen.
Det er selvfølgelig vigtigt at tilføje, at alle informationer, der kommer fra CoDBurner ikke er bekræftede nyheder. Derfor vises der endnu ikke om dele eller hele af ovenstående er sandt.