Konsolspillere har stor ulempe i Apex Legends
Flere konsolspillere har givet udtryk for deres utilfredshed over den manglende mulighed for at bevæge dig, når du looter i Apex Legends. Specielt fordi PC-spillerne har denne mulighed.
Mere end 50 millioner spillere har downloadet det gratis Battle Royale-spil, hvoraf mange af disse er spillere, der hopper ned i Kings Canyon på deres Xbox One eller PlayStation 4.
Der er flere af disse spillere, der er begyndt at udvise deres utilfredshed, fordi det ikke er muligt at bevæge sig, når de looter. Det har været en mulighed for PC-spillere siden spillets lancering.
Fans udtrykker tilfredsheden på Reddit
Der er mange fans, der har givet udtryk for, at de ikke er tilfredse med dette. Det har de blandt andet gjort via Apex Legends’ Subreddit og forum. Det meste er dog blevet ignoreret af Respawn Entertainment.
Det er en klar ulempe for konsolspillerne, at det ikke er muligt for dem at bevæge sig rundt, når de lotter. Dette resulterer i, at de er et stillesiddende mål hver gang de looter.
Der er mulighed for at gå i knæ og op igen, mens du looter. Enhver spiller med en kende forståelse for spillet, vil dog blot vente mede at skyde til de har vurderet bevægelsesmønsteret. Derfor er det ikke til meget hjælp.
Dette er noget, der står i kontrast til PC-versionen af Apex Legends, hvor spillerne har mulighed for at flytte sig rundt. Ganske vidst indenfor en lille radius, men det gør dem dog markant sværere at ramme.
Bliver et problem, hvis cross-platform implementeres
Respawn Entertainment har tidligere meldt ud, at det på et senere tidspunkt bliver muligt at spille på tværs af flere platforme. Når det sker, så får konsolspillerne for alvor en ulempe.
Meget tyder dog på, at der går lang tid, inden vi får mulighed for cross-play. Derfor er der også god tid til at udviklerne kan nå at skabe en løsning på denne problemstilling.