Liquid modtager invitation til DreamHack Masters Dallas
Endnu et hold er blevet inviteret til DreamHack Master Dallas. Denne gang har Liquid modtaget en direkte invitation til DreamHack Masters Dallas 2019-turneringen, der har en præmiepulje på hele $250.000.
De tilslutter sig 15 andre hold, der skal slå sig løs ved LAN-finalerne af DreamHack Masters Dallas i slutningen af maj. Turneringen bliver afholdt i Kay Bailey Hutchison Convention Center i Dallas, Texas.
10 hold modtager en invitation
Der er 10 hold, der modtager en direkte invitation til turneringen, der – som nævnt herover – har en præmiepulje på $250.000. Yderligere seks hold (hvoraf fire allerede er fundet) skal kvalificere sig via regionale kvalifikationsrunde.
Liquids seneste optræden var i den store finale mod Astralis ved den seneste udgave af BLAST Pro Series, der blev afholdt i São Paulo. Her vaklede det amerikanske hold, hvilket står i kontrast til finalen ved iBUYPOWER Masters 2019.
Forud for turneringen i Dallas, skal holdet spille i den amerikanske regionale ESL Pro League Season 9 LAN. Her skal de spille om en plads ved finalerunden, hvor præmiepuljen lyder på intet mindre end $750.000.
Herunder kan du se den nuværende oversigt over deltagende hold ved DreamHack Masters i Dallars:
- North
- Vitality
- Liquid
- NiP
- FaZe
- Windigo
- G2
- FURIA
- Isurus
Derfor mangler der fortsat at blive sendt fem invitationer ud, mens der ligeledes skal findes en vinder af den kinesiske og asiatiske kvalifikationsrunde.