Luminosity er tilsyneladende blacklisted fra scrims
Josiah ‘Slacked’ Berry og Nicholas ‘Classic’ DiCostanzo har afsløret at Luminositys CoD-hold tilsyneladene er blevet ‘blacklisted’ fra scrims, fordi flere Pro-spillere ønsker at tilføje yderligere et våben til den famøse Gentleman’s Agreement.
Den føromtatle Gentleman’s Agreement har længe opdelt det professionelle Call of Duty-miljø. Det fortsætter det med at gøre, efter endnu et våben er blevet udset som ny tilføjelse efter CWL Fort Worth.
Efter Classics store succes med Rampart 17 ved turneringen, der endte med Luminosity øverst på podiet og en individuel K/D på 1.17 med våbnet, er der flere spillere, der ønsker at indskrænke brugen af våbnet.
Slacked afslører at de ikke kan finde scrims
I en nylig stream, fortalte Slacked at Luminosity ikke har kunnet finde scrims, fordi de er blevet blacklisted af de øvrige professionelle teams.
Det gjorde han efter en viewer spurgte i hans chat, hvordan scrims var gået efter deres sejr ved CWL Fort Worth. I denne forbindelse udtalte han følgende: “We haven’t scrimmed once, we got blacklisted”.
Classic har efterfølgende bakket op om denne udtalelse, og har ligeledes tilføjet at de er blevet blacklisted som følge af deres ønske om at bruge Rampart 17 mod de øvrige hold i CWL Pro League. Han tilføjede: “They’re trying to GA the Rampart, and we’re not allowing it”.
Bliver Rampart 17 tilføjet til GA’en?
Det er endnu uvidst, hvorvidt Rampart 17 vil blive tilføjet til listen som den meget omtalte Gentleman’s Agreement tager udgangspunkt i.
Derfor er der også fortsat en potentiel chance for at Luminosity kan overbevise resten af miljøet om, at det er et velbalanceret våben, der ikke bør tilføjes til GA’en.