NRG deltager ved DreamHack Masters Dallas

NRG deltager ved DreamHack Masters Dallas

NRG er blevet offentliggjort som deltagende hold ved DreamHack Masters Dallas. Det blev officielt meldt ud af arrangørerne bag turneringen i går. Holdet tilslutter sig seks andre hold, der allerede er blevet offentliggjort.

De tilslutter sig dertil fire hold, der har skaffet sig adgang til turneringen via regionale kvalifikationsrunder. NRG er i øjeblikket nr. 10 på verdensranglisten, og deltog for nylig ved StarSeries i-League Season 7, hvor de sluttede på 3-4. pladsen, efter et nederlag til fnatic i semifinalen.

Deltager ved to LAN-events før DreamHack

Tarik “tarik” Celik og resten af holdet deltager ved to andre LAN-turneringer forud for DreamHack Masters Dallas. De skal nemlig deltage ved bpde ESL Pro League Season 9 Americas i denne weekend, samt IEM Sydney i slutningen af denne måned.

Efter NRG er blevet præsenteret som hold, er der kun fem pladser tilbage ved DreamHack Masters Dallas, som bliver afholdt i Kay Bailey Hutchison Convention Center fra d. 28. maj til d. 2. juni.

Tre af de resterende pladser bliver fyldt ud af hold, der bliver inviteret af arrangørerne bag. De to sidste hold bliver fundet via kvalifikationsrunder. Der bliver spillet hhv. en kinesisk og en asiatisk kvalifikationsrunde forud for turneringen i Dallas.

Den nuværende liste over deltagende hold ved DreamHack Masters Dallas lyder som følgende:

  • North
  • NiP
  • Vitality
  • FaZe
  • Liquid
  • fnatic
  • NRG
  • Windigo
  • G2
  • FURIA
  • Isurus