Respawn har måsket leaket nyt våben med vilje
Respawn Entertainment (udviklerne af Apex Legends) har muligvis leaket et nyt våben. Det vides dog ikke, hvorvidt det er en fejltagelse eller det er bevidst.
Ikke desto mindre, så er der i hvert fald fremvist nogle billeder af et våben, der endnu ikke er en del af Apex Legends. Det skete i forbindelse med deres såkaldte developer check-in.
Hidtil kun én nyt våben-frigivelse
Indtil videre er der kun blevet frigivet ét våben i Apex Legends efter spillets udgivelse. Havoc (et energy-våben) blev introduceret for en rum tid siden, hvorfor det er forventeligt, at der snart frigives et nyt våben.
Lanceringen af sæson et er ligeledes ude. I denne forbindelse blev en ny Legend ved navn Octane frigivet, men der fulgte dog ikke noget våben med.
Det er forventeligt, at der i løbet af sæson et vil blive frigivet én eller flere tilføjelser til det eksisterende arsenal. Faktisk er der noget, der tyder på, at Respawn allerede har givet os et lille glimt af det.
D. 27. marts udgav Jay Frechette, der er Community Manager hos Apex Legends, en tråd på den officielle Subreddit for Apex Legends, hvor han diskuterede diverse opdateringer og overvejelser, holdet bag har gjort sig.
Medfølgende billede har startet spekulationer
Hvad ikke alle har observeret, er at det medfølgende billede forestiller Mirage med et våben på ryggen, der ikke ligner ét af de våben, der allerede er frigivet i spillet.
Det er ikke et billede af høj kvalitet, og det giver heller ikke et klart billede af selve våbnet, men det ligner bestemt ikke noget, der er en del af spillet i skrivende stund.
Det var dog ikke det eneste billede, der viste noget interessant. Nedenstående billede af Lifeline viser også en relativt stort og ukendt på hendes ryg.
I forhold til hvilket våben, der er tale om, så er der intet andet end gæt. Det er dog sandsynligt, at våbnet er inspireret af et våben fra Titanfall-serien, hvilket de fleste våben i Apex er.
Der er mange, der har foreslået at det våben, du kan se på ryggen af Mirage er inspireret af CAR SMG fra Titanfall 2, da det har en række ligheder. Du kan se et billede af våbnet herunder:
Der er ikke andet for end at vente til fremtidige opdateringer, for at se om der medfølger et nyt våben. Bliver de frigivet på samme vis som Havoc, så får vi næppe nogen varsel om det.
På lige fod med spillets lancering, blev Havoc først offentliggjort dagen inden dens frigivelse. Derfor er det vanskeligt at spå om, hvornår Respawn tilføjer noget nyt.