Sådan fungerer Fortnites nye Arena Mode
Fortnite: Battle Royale har introduceret et nyt ranked game-mode kaldet Arena Mode. Det blev introduceret i forbindelse med v8.20-opdateringen.
Epic Games har selv præsenteret det som et game-mode, der giver spillerne mulighed for at i et mere professionelt miljø, og potentielt kvalificere sig til store konkurrencer med kontante præmiepuljer.
Er et permanent game-mode
Arena Mode er et permanent game-mode. Det betyder det altid er tilgængeligt for alle spillere, hvilket står i kontrast til de forskellige Events. I Arena Mode har hver spiller en rang, der er repræsenteret af deres division.
Alle starter i Open League, der er Division 1. Der er mulighed for at stige til Division 7, der hedder Champion League. Det sker ved at optjene en type point, der kaldes Hype.
Disse point indsamles på baggrund af antallet af kills og de placeringer, der opnås i de matches, spilleren spiller. For at rykke op til en ny Division, skal spilleren have et bestemt antal point adskillelige matches i streg.
Oversigt over divisioner og ligaer
Arena Mode har syv forskellige divisioner, der er opdelt i tre forskellige ligaer; Open League, Contender League og Champion League. Division 1 til 3 er Open League, Division 4 til 6 er Contender League og Division 7 er Champion League.
Det er muligt at samle Hype i alle divisioner baseret på antal kills og placering i matches. Du får den samme mængde Hype, hvad end du spiller Solo eller Duos. I de høje divisioner skal du betale med Hype, for at spille dine matches.
Sådan stiger du i rang
Spillerne vil stige fra division til division, når de opnår en bestemt beholdning af Hype. I Open League kræver det eksempelvis 25 Hype, at stige til en ny division.
Herunder kan du skabe et overblik over hvor mange Hype-point, du bliver tildelt for dine præstationer.
Solo:
Duos:
Bus Fare
Bus Fare er de Hype-point, du skal betale for at starte en match i Arena Mode. Det er dog først påkrævet fra Division 4 og opefter. Prisen pr. match stiger indtil Division 7.
Det betyder at der en risiko forbundet med at spille en match. Hvis spilleren ikke præsterer, så vil vedkommende tabe de Hype-point, det har kostet at starte den givne match.
Der er endnu ikke frigivet information om, hvorvidt du kan risikere at blive degraderet til en lavere division og liga. Herunder kan du se Bus Fares for de enkelte divisioner:
Solo:
- Division 1 til 3: Ingen Bus Fare
- Division 4 til 5: 1 Hype
- Division 6: 2 Hype
- Division 7: 3 Hype
Duos:
- Division 1 til 3: Ingen Bus Fare
- Division 4: 1 Hype
- Division 5: 2 Hype
- Division 6: 3 Hype
- Division 7: 4 Hype
Hvorfor Arena Mode er vigtigt
Arena Mode er ideelt for dem, der ønsker at spille Fortnite med andre spillere, der er på samme niveau som dem. Matchmaking i Arena er nemlig baseret på division og Hype-point.
Derfor vil du ikke møde andre spillere end dem, der spiller i samme division som dig. Så vidt det er muligt, vil algoritmen forsøge at parre dig op med spillere med samme antal Hype-point.
Foruden dette, så er det også muligt for spillerne at kvalificere sig til onlinebaserede events med kontante præmiepuljer. Det inkluderer blandt andet den kommende Luxe-turnering og kvalifikationsrunden til Fortnite World Cup.
Arena Mode er derfor ikke blot et rangeret game-mode, men også en direkte vej til en professionel karriere inden for Fortnite og eSport.