Sentinels har offentliggjort Apex Legends-roster
Sentinels har udviddet deres organisation til også at omfatte Apex Legends. De har offentliggjort, at de har skrevet kontrakt med tre spillere til deres nye Apex Legends-roster.
Organisationen, der tidligere har været kendt under navnet Phoenix1, har sagt velkommen til streamer Morgan “Payne” Redfield Jr. samt tidligere Overwatch-spillere Nathan “xretzi” Telen og Jared “zombs” Gitlin.
Det nyligt sammensatte team har allerede fået deres debut ved Twitch Rivals Road to Twitchcon, der blev afholdt i går.
Payne scorede 2. plads ved Twitch Rivals Apex Legends Challenge
Payne er ikke et ukendt navn i Apex Legends-miljøet. Han hjemtog nemlig andenplads ved første udgave af Twitch Rivals Apex Legends Challenge.
Han har dog også deltage i flere Fortnite-turneringer. Den mest succesfulde af slagsen var hans førsteplads i forbindelse med Fall Skirmish-serien.
Både Xretzi og zombs konkurrerede i Overwatch i starten af 2016. Her indtog de begge to rollen som DPS-spillere hos Simplicity, som de skrev kontrakt med i februar sidste år.
De hoppede dog fra hold til hold, hvorefter de skrev kontrakt med Skyfoxes sidst på året. Med deres Contenders-hold endte makkerparret på en 11. plads i sæson tre.
Sentinels er bedst kendt for LoL
Sentinels er bedst kendt for deres tilstedeværelse på den professionelle League of Legends-scene. Her indtog de NA-regionen i 2016. Dengang var det dog under Phoenix1-navnet.
Da ligaen introducerede franchising to år senere, lykkedes det dog ikke holdet at komme gennem ansøgningsprocessen og mistede derfor sin plads i LCS, inden de skiftede navn til Sentinels.
Organisationen indgik desuden en aftale med Kroenke Sports and Entertainment i 2017 om at håndtere Los Angeles Gladiators Overwatch League-holdet Gladiators Legion.
Ydermere har organisationen også skrevet kontrakt med spillere i både Hearthstone- and Fortnite-regi.