Shroud vender måske retur til PUBG frem for Apex
På trods af at det var Apex Legends, der gav Michael “shroud” Grzesiak hans massive start på året på Twitch, ser det ud til, at han har fået nok af problemerne med Respawn Entertainments spil.
Under en stream på hans Twitch, udtalte han nemlig følgende: “Jeg er cirka tre games fra at droppe det her spil for evigt. Jeg vil hellere spille PUBG.”
Har været en stor fortaler for Apex
Selvom Shroud har været stor fortaler for Apex, har han dog ikke været tilbageholdende ift. kritik. Tidligere klagede han over hackernes frie spil og hvordan det sandsynligvis ville ødelægge spillet, hvis ikke Respawn fandt en optimal løsning.
Desværre har Apex Legends oplevet en overflod af problemer, der har drevet både streamere, YouTubere og professionelle spillere væk. Respawn har forsøgt at afhjælpe hackerproblemet i en rum tid nu, men de fortsætter dog med at dukke op.
Er meget frustreret over serverlag
Shroud er også frustreret over serverlag, hvilket ironisk nok ramte ham i den efterfølgende match efter hans første klage. Her landede han, og spillede begyndte derefter at udfolde sig i slowmotion.
Disse problemer har tydeligt påvirket andre spillere. Spillets seertal på Twitch er også faldet drastisk i løbet af de sidste to måneder.
Derfor har Respawn Entertainment en del arbejde, der skal gøre, hvis de skal genvinde den magi, de har tabt. Ellers risikerer Apex Legnds blot at blive endnu et glemt Battle Royale-spil.