Toronto Defiant siger farvel til deres strategiske træner
Endnu et Overwatch-hold har annonceret at der ske ændringer i deres trænerstab. Toronto Defiant har annonceret at de siger farvel til deres strategiske træner Kim “Don” Dong-wook. Det sker blot et par dage forud for starten af Stage 2.
Han tilsluttede sig Toronto Defiant i oktober efter holdet afslørede deres nye branding. Det canadiske hold havde en succesfuld debut, da de afsluttede Stage 1 med en score på 5-2.
Det betød ligeledes at de formåede at kvalificere sig til playoffs, hvor de dog måtte se sig slået af et stærkere San Francisco Shock i kvartfinalen.
Officiel udmelding fra Defiant på Twitter
“I dag har vi sagt farvel til vores strategiske træner, @DonOverwatch,” skriver Defiant i deres annoncering. “Dongwook hjalp os på betydelig vis i vores underdog-run i løbet af Stage 1 i “OWL2019.”
Today we bid farewell to our Strategic Coach, @DonOverwatch. Dongwook helped us tremendously in our underdog run throughout Stage 1 in #OWL2019.#ThankYouDon #RiseTogether pic.twitter.com/d2N15prcXu
— Toronto Defiant (@TorontoDefiant) 2. april 2019
Han begyndte sin trænerkarriere allerede i 2017. Dengang var det dog undernavnet Ookz, hvor han arbejdede som træner for Immortals forud for opstarten af Overwatch League, hvor holdet foretog navneændring til Los Angeles Valiant.
Don trænede holdet under optakten til sæsonen, men de gik dog hver til sit i starten af januar, inden Stage 1 var gået i gang.
Skifte til PlayerUnknown Battlegrounds
Efterfølgende skiftede han bane og tilsluttede sig det koreanske PlayerUnknown Battlegrounds-hold OP Gaming Rangers i løbet af sommeren. Kort tid efter tilsluttede han sig dog igen den professionelle Overwatch-scene.
Senere på året tilsluttede han sig nemlig Toronto Defiant som strategisk træner. Overwatch League vender tilbage i form af Stage 2 allerede d. 4. april. Det canadiske hold spiller sin første match, når de mødes med Washington Justice d. 5. april.