fer har spillet sin sidste turnering for MIBR
Fernando ‘fer’ Alvangera har annonceret at han har spillet hans sidste turnering for MIBRs CS:GO-team. Det brasilianske hold leverede en sløj performance ved StarSeries i-League Season 7, der forlængede deres dårlige stime.
Faktisk har de kun formået at vinde én ud af de seneste 11 matches. Siden deres genforening af det tidligere Luminosity- og SK Gaming-roster, som tidligere var yderst dominerende, har holdet præsteret langt under forventningerne.
De formåede at slutte på 3-4. plads ved IEM Katowice 2019, hvilket var en lovende start. Det fulgte de dog op med en 5-8. plads ved WESG World Finals, der var starten på deres nedadgående kurve.
Det endte dog endnu værre ved seneste udgave af BLAST Pro Series, hvor de end ikke formåede at vinde én eneste match for deres hjemmepublikum i São Paulo.
Fin start ved StarSeries i-League Season 7
De lagde ellers fint ud ved StarSeries i-League Season 7, hvor de vandt deres første opgør mod Panda. Efterfølgende tabte de dog til både Renegades, NRG og North.
Efter nederlaget til North bekræftede fer, at hans tidligere udmelding ikke var en aprilsnar. Det bekræftede han i følgende tweet på egen Twitter-konto.
“Som sagt, så var det her min sidste turnering med holdet. Jeg laver et opslag snart, der forklarer nærmere. Må Gud velsigne og beskytte os!”
Como eu tinha dito, esse foi meu último campeonato com a galera. Em breve posto explicando certinho.
Que Deus nos abençoe e nos proteja! 🙏
— Fernando Alvarenga (@fer) 2. april 2019
I forbindelse med deres elimination har deres øvrige spillere også taget ansvar for deres dårlige performance på de sociale medier. I denne forbindelse nævner Gabriel ‘FalleN’ Toledo at det skyldes mange ting.
“Ggwp North, flere ting går galt, hold spiller bedre end os, individuelt langt under vores potentiale, mange turneringer i streg. Alle disse problemer er unikke og eksklusive for os og vores valg. Derfor vil vi komme ud af dette.”
Ggwp North, diversas coisas acontecendo, times jogando melhor que nos, individual muito abaixo da possibilidade, muitos campeonatos consecutivos. Todos esses problemas são único e exclusivos nosso e por escolhas nossas. Justamente por isso com outras escolhas sairemos dessa.
— Gabriel Toledo (@FalleNCS) 2. april 2019
Epitácio ‘TACO’ de Melo, der vendte tilbage til MIBR fra Team Liquid i februar, mener at holdet skal arbejde dobbelt så hårdt for at finde en god slagplan.
“Nu er det tid til at hvile os lidt, identificer problemerne, arbejde dobbelt så hårdt for at genopfinde os selv og genvinde selvtillliden. Jeg tror, vi kan gøree det. Vi har ikke glemt, hvordan man spiller CS.”
Agora é hora de descansarmos um pouco a mente, identificar os problemas, trabalhar o dobro para nos reinventarmos in-game e recuperar a confiança. Eu acredito que ainda chegaremos lá. Não desaprendemos a jogar CS.
Obrigado pelo apoio, carinho e confiança intermináveis!
— Epitácio (@TACOCS) 2. april 2019
Fremtiden for MIBR
Næste skridt for MIBR er deltagelse ved BLAST Pro Series i Miami, hvor deres første opgør er mod Na’Vi d. 12. april. Det er et hold, de ikke har mødt, siden de dannede deres nye line-up.
Med under to uger til starten af turneringen, så er der ikke meget tid til at slikke sår. Holdet skal nemlig igangsætte et drastisk turnaround og finde en erstatning til fer.