forZe modtager sidst invitation til Copenhagen Games
I går offentliggjort arrangørerne bag Copenhagen Games at forZe har modtaget den sidste direkte invitation til Copenhagen Games 2019. Det russiske hold tilslutter sig Heroic, Epsilon og Sprout, der også har modtaget invitationer til turneringen.
Foruden de førnævnte hold er der yderligere fire hold, der deltager ved turneringen. De er dog endnu ikke fundet. Hver af de resterende fire pladser fyldes af de hold, der klarer sig bedste i kvalifikationsrunden, der bliver afholdt d. 18. april.
Første LAN-event i 2019 for forZe
Copenhagen Games bliver årets første LAN-event for forZe, der i skrivende stund er nr. 26 på verdensranglisten. Det russiske hold sluttede 2018 på et tilfredsstillende niveau, da de nåede semifinalen ved PLG Grand Slam. Her tabte de dog til fnatic, der endte med at vinde turneringen.
Copenhagen Games 2019 vil have en samlet præmiepulje på $100.000 og vil strække sig fra d. 19. til d. 20. april. Hele turneringen finder sted i Lkomotivværksted i København. Hvis det ønskes, så kan billetter til turneringen købes her.
De otte deltagende hold vil blive delt op i to grupper. I begge grupper spilles der bedst ud af tre baseret på det såkaldte round robin-format, der ofte anvendes i CS:GO. De to bedste hold fra hver gruppe kvalificerer sig til playoffs, der er en eliminationsrunde, der ligeledes spilles med bedst ud af tre.
Herunder ser ud den foreløbige liste over deltagende hold ved Copenhagen Games. De resterende fire hold findes – som nævnt – ved kvalifikationsrunden d. 18. april.
- Heroic
- Epsilon
- Sprout
- forZe
Please welcome our 4th and final invite to the CS:GO Main tournament at Copenhagen Games 2019 – @forzegg!
Signups are closing on Friday, so move fast if you want a chance to meet forZe in the Main tournament at #CPHGames19https://t.co/oqLMMqbeaw pic.twitter.com/LrZcNhNBvW
— Copenhagen Games (@copenhagengames) 9. april 2019