Shroud deltager i dagens Apex Legends Twitch Rivals
Streamer Michael “shroud” Grzesiek har meldt ud, at han deltager i dagens Twitch Rivals Apex Legends Challenge, på trods af hans nyligt overståede operation i hans venstre albue.
Shroud bekræftede hans deltagelse i går efter at have færdiggjort hans første stream efter hans operation d. 29. marts, hvor han fik sat en plade ind i hans albue.
Han sagde som følgende: “Jeg spiller med i Apex Rivals i morgen. Jeg regner med at det bliver en katastrofe som følge af det store problem med snyd for tiden.”
Forventede ikke at kunne deltage
Først annoncerede shroud at han ville tage en pause fra streaming og spil for en stund som følge af de smerter, han oplevede efter operationen i hans albue.
Derfor var det også en overraskelse, at han under hans stream i går kunne afsløre, at han vil deltage ved dagens turnering. Det viser at han er kommet sig hurtigere end forventet.
Dagens Twitch Rivals Apex Legends Challenge vil blive delt op i EU- og NA-turneringer. shroud vil deltage i NA-turneringen sammen med hans hold, der endnu ikke er blevet offentliggjort.
Der tages hul på de første matches cirka kl. 20:15 dansk tid. Det er forventeligt, at de fortsætter frem til cirka kl. 23:15 dansk tid.
Apexs har ikke et system til custom matches
I og med, at Apex ikke har et system til custom matches, så vil Twitch Rivals basere deres turnering på et såkaldt Swiss-system med fire runder.
De skal hver især spille to public matches pr. sæt. Målet er at score så mange point som muligt – og selvfølgelig også mere end modstanderholdet.
Det hold, der formår at score flest point efter et sæt, vil blive udnævnt som vinder af den enkelte match. Twitch Rivals har offentliggjort et fuldt regelsæt i en PDF-fil, hvis du ønsker at læse dette.
Shrouds hold er endnu ikke blevet offentliggjort. Seerne kan følge med på både shrouds egen Twitch-kanal. Vil du hellere følge hele turneringen, så kan du følge den på den officielle Twitch Rivals-kanal.